Forside        Event        Holdtilmelding       Bestyrelsen        Instruktører        Kalender       Betingelser       Markedsplads

  Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
   Glemt password?
Priser Betingelser Vedtægter Generalforsamlinger Forklaringer

 

§ 1.    Foreningens navn er Aalestrup Idrætsforening – AIF og har hjemsted i det geografiske område, som udgøres af Aalestrup Kommune, som den så ud før kommunesammenlægningen i 2005. Foreningens regnskabsår er 1/1 - 31/12.

 

§ 2.    Foreningens formål:

1.         AIF skal være en idrætsforening, hvor enhver føler sig velkommen som medlem og hvor der gives den enkelte idrætsudøver optimale betingelser for at dyrke sin idræt, uanset på hvilket niveau det sker.

2.         Udover at de sportslige betingelser skal være opfyldt, er det klubbens intention, at der skal lægges stor vægt på den sociale side af samværet i klubben. Klubbens tillidspersoner skal altid være indstillet på at hjælpe og tage hånd om svage medlemmer således at AIF fremstår som en rummelig klub, hvor der er plads til alle, uanset social status, etnisk oprindelse og idrætsligt niveau.

3.         Aalestrup Idrætsforening kan rumme alle relevante idrætsgrene og er således ikke begrænset til kun at omfatte fodbold og håndbold.

4.         Aalestrup Idrætsforening kan derudover arbejde for sammenlægninger af den nuværende Kommunes idrætsforeninger med henblik på at fastholde medlemmer over en længere årrække og forbedre idrætsforeningernes forhandlingsposition overfor de bevilgende myndigheder.

 

§ 3.    Foreningens aktiviteter afvikles i overensstemmelse med love for KFUM''''s Idrætsforbund.

 

§ 4.    Som medlem kan optages enhver, som er villig til at forpligte sig til at overholde AIF´s vedtægter. Der kan optages såvel aktive som passive medlemmer. Æresmedlemmer udpeges af bestyrelsen.

 

§ 5.    For AIF´s økonomiske forpligtelser hæfter udelukkende foreningens eventuelle formue og dermed hverken dens medlemmer eller bestyrelse.

 

§ 6.    Et medlem, der ønsker at udmelde sig af AIF, meddeler dette til sin nærmeste tillidsmand. Eventuelt betalt kontingent refunderes ikke i forbindelse med udmeldelsen.

 

§ 7.    Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, som er i kontingentrestance og som efter et skriftligt varsel på 8 dage ikke har fået forholdet bragt i orden.

 

§ 8.    Bestyrelsen kan ligeledes idømme karantæne eller ekskludere medlemmer, som efter bestyrelsens opfattelse skader AIF´s interesser og/eller ikke overholder AIF´s vedtægter. I tilfælde af eksklusion har medlemmet ret til at få sin sag behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling, såfremt medlemmet fremsætter skriftlig anmodning herom umiddelbart efter eksklusionen. Medlemmet kan vælge at føre sin sag ved bisidder eller selv føre sin sag.

 

§ 9.    Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned og indkaldes med 14 dages varsel i dags- eller ugepressen. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være tilgået bestyrelsen skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har alle medlemmer over 16 år, som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret for medlemmer under 16 år, som ikke er i kontingentrestance, kan overføres til forældre med 1 stemme.

 

§ 10. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter være omfattet i dagsordenen:

 

1.         Valg af dirigent.

2.         Bestyrelsens beretning.

3.         Forelæggelse af det reviderede regnskab. 

4.         Indkomne forslag.

5.         Valg af bestyrelsesmedlemmer:

         ulige årstal: 3 medlemmer, valgt i foregående ulige år er på valg

         lige årstal: 4 medlemmer valgt i foregående lige år er på valg. Genvalg kan finde sted.

6.         I ulige år valg af 2 revisorer. Genvalg kan finde sted

7.         Eventuelt.

 

 

§ 11. Generalforsamlingens afvikling:

 

1.         Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede forhandlingerne.

2.         Enhver lovligt varslet generalforsamling er beslutningsdygtig.

3.         Forslag i henhold til dagsordenen vedtages med almindelig stemmeflertal. Står

        stemmerne lige bortfalder forslaget. Valg til bestyrelsen afgøres ved almindelig

         stemmeflertal. Står stemmerne lige, foretages der omvalg indtil stemmeflertal er opnået.

4.         Valg af et ikke frem mødt medlem til bestyrelse, kan kun finde sted, hvis den pågældende er forhindret og skriftligt har indvilget i at modtage valg.

5.         Dirigenten fastlægger afstemningsmåden, men denne er skriftlig, såfremt blot en stemmeberettiget kræver dette.

6.         Kun stemmeberettigede over 18 år er valgbare til bestyrelsen.

 

§ 12. Ekstraordinær generalforsamling:

 

1.         Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer med angivelse af begrundelse kræver det.

2.         Endvidere kan 50 medlemmer kræve, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling, ved at fremsætte skriftligt krav til bestyrelsen med angivelse af forslag til beslutning

3.         Indkaldelsesvarslet er 14 dage ved bekendtgørelse i dags- eller ugepressen med oplysning om mødeemnet.

4.         Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling kan kun være indkaldernes begrundelse for indkaldelsen.

5.         Afviklingen af en ekstraordinær generalforsamling sker efter samme retningslinier, som gælder for den ordinære generalforsamling.

 

§ 13. &nbspBestyrelsen:

1.         Foreningens daglige ledelse består af en bestyrelse på 7 generalforsamlingsvalgte medlemmer samt formanden for AIF´s Støtteforening og formanden for AIF´s Erhvervsklub.

2.         Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle forhold.

3.         Bestyrelsen konstituerer sig selv snarest - dog senest 14 dage efter generalforsamlingen med formand, næstformand og kasserer, svarende til forretningsudvalg.

4.         Bestyrelsen fastlægger kontingentet for kommende år på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingens afholdelse.

5.         Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

6.         Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperiodens løb, supplerer bestyrelsen sig selv.

7.         Bestyrelsen varetager foreningens anliggender, og holder møde så ofte formanden eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer forlanger det.

8.         Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er fremmødt, heriblandt formand eller næstformand.

9.         Spørgsmål til beslutning vedtages ved almindelig stemmeflerhed. Kun de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen har stemmeret. I tilfælde afstemmelighed er formandens stemme afgørende. I hans fravær er næstformandens stemme afgørende.

10.      Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

11.      En af de generalforsamlingsvalgte formænd for håndbold og fodbold afdelingerne deltager i samtlige bestyrelsesmøder.

12.     

SPONSORER
Denne side er drevet af Klubmodul.dk